Nyhedsside og til arkiv Gadeummet

A propos kritikere af Gaderummet: Kategorier i Gaderummets socialpsykologiske praksis 1979-2009 - Et historiske tilbageblik på Gaderummet som en brugerstyret psykosocial enhed

Venstrefløjen 1993 ->Nedenstående afsnit har direkte reference til ”venstrefløjen”, men håb om at det giver stof og materiale til at tænke videre på nyt for psykologien, og blande sig i historieskrivningen.

"Forvandlingen af den gamle verden til en ny, foregår ikke uden for denne verden, som nogle kritikere synes at mene"(Brecht).

Og:

Det forbigåede, det oversete, det forvandskede i "at forstå, at kommunismen først og fremmest er en lære om produktionen, har gennem mindst et århundrede ført til en uoverskuelig række misforståelser.

Med udgangspunkt i et borgerlige forbrugssystem i den grad åbenlyse fejl og uretfærdighed har velmenende og sympatiske mennesker gang på gang opfattet og hilst kommunismen velkommen som et nyt system til godernes fordeling. De har knap nok ofret produktionen og dens uhyrlige fejl og uretfærdighed noget alvorligt studium. De kommunistiske klassikeres store tese, der tilskriver produktivkræfteme den afgørende revolutionerende rolle over for den kapitalistiske produktionsmåde, er kun i ringe grad blevet forstået. I så ringe grad, at man har kunnet skyde kommunismen de gentagne nederlag i skoene, de såkaldt reformistiske bevægelser har lidt, der kun øvede indflydelse på forbruget, ikke produktionen, og ville reformere produktionsforholdene i enkeltheder uden at bringe produktivkræfteme til gennembrud!" (Brecht 1933 i Filosofiske Skrifter, Uglebøger 75).

Den stadige orienterende omkalfatring af, hvad begrebet om kommunisme er, i marxistisk forstand, gør verden til en stridsmark, som andre stridsmarker - en fortsættelse af den evige krig siden civilisationen tog den første slave i tiden op til antikken og til det asiatiske slavesamfund, og hvor det blev institutionaliseret, at det gør mennesker også mod hinanden.

Kommunisme er et ontologisk begreb, en procesmodsigelse, indfangende produktionen i sin almene totalitet, hvilket også indbefatter dets naturhaftighed, menneskets indbundethed i den fysisk-materielle verden som biologisk væsen, men af natur social, og med ensemplet af samfundsforholdene som dets væsen.

Gøres kommunisme til produkt - den kortsigtede overlevelse - gøres den til ejendom, ikke til bevidst bevægelig fællesmenneskelig proces og ressource, og kommunismen bliver til en "isme", en ideologi som alle andre, hvor hver med hver deres værdi som sand interesse træder op imod hinanden som konkurrerende sandheder om de menneskelige relationer, som virkeligeheden skal rette sig ind efter, modsat at "sandt" menneskelige relationer opstår når mennesker sætter sig for at gøre verden beboelig.

/Kalle

3.juli 2009

HVER dag indlæg i dagspressen fra mennesker, der udtrykker at nu har de mistet den sidste rest af tiltro til Retsstaten grundet en bestemt sag. Endnu en dråbe, og den sidste. Endnu en tilsidesættelse af eksisterende demokratiske rettigeheder, som hvis den ikke bliver besvaret med tavshed, bliver den videreført med endnu større utilsløret magt. Brechts har en betragtning her:

"Sandelig: "Når forholdene hober sig op, ses de ikke. Når lidelserne bliver uudholdelig, høres skrigene ikke længere. En enkelt rammes af slaget, og den, der ser det, falder i afmagt. Det er kun naturligt. Når ugerningerne falder som regnen, råber ingen længere holdt?"(Juni 1935)

Og så har PET siddet og trukket i trådene i kulisserne siden krigen, rettet mod ehvert angreb på legitimiteten af den eksisterende brutalitet, og om nødigt forsvare den med mere brutalitet, i demokratiets ånd. Og det tager "the establismen", som en uskyldig lille brise, der har været nødvendig for opretholdelsen af de rådende ejendomsforhold. I den grad at der udtrykkes beklagelse, er det jammer over andre, over de andre.

"De der jamrer over barbariet, der skyldes barbariet, minder om de mennesker, der vil have kalvesteg, men ikke vil vide af, at kalven er slagtet. De vil spise steg, men vil ikke se blod. Man kan stille dem tilfreds,hvis slagtren vasker hænder før serveringen. De er ikke modstandere af de ejendomsforhold, der fremkalder barbariet, kun af barbariet. De hæver deres røst mod barbariet, og gør det i lande, hvor de selv samme ejendomsforhold eksisterer, men hvor slagteren endnu vasker hænder før serveringen"(Juni 1935)

21-2-2009

At opfordre til terror: "Når vi i årenes løb har måttet se på en del af højrefløjens trang til at strække højre arm i vejret, opstår den tanke, at dens forargede ophidselse bunder i en dårlig samvittighed. Regeringens krig og krigstrusler mos fremmede folk er måske den kraftigste anledning til teror, så man må undre sig over, at lanet endnu ikke har væet udsat for et angreb. Højrefløjens budskab er ellrs tydeligt nok: Vi hader jer!", af Per Diepgen Halskov, i "At opfordre til terror", Arbejderen 21.februar 2009

"Alliancen mellem Karen Jespersen og Dansk Folkeparti skaber desværre en så dårlig stemning omkring integration i Danmark, at tusinder af menneskers integrationsarbejde til tider synes spildt."
JACOB HOUGAARD (S), BESKÆFTIGELSES· OG INTEGRATIONSBORGMESTER I KØBENHAVNS KOMMUNE, I DAGBLADET POLITIKEN 19.2.2009

6-2-2009

Det stigende ulighed: "Ublu lønninger, overbehnadling og svigt af lægeløftet. Privatiseringer og sundhedsforsikringer fører mange ulykker med sig" (Overlæge og tidligere formand for Etisk Råd, Ole J. Hartling i Information", og yderligere. "Det hele bliver forgiftet, når der kommer penge direkte mellem patient og læge". Når det er sådan for læger - hvor problemer ellers er eller gøres fysisk-materielle - hvordan må det så ikke være for psykologien, hvor privat praksis er blevet gjort til norm?

Chart.dk